Marselisborg Lystbådehavn.
Marselisborg Lystbådehavn er hyggelig og spændende og med et godt udvalg af restauranter, hvilket betyder, at mange århusianere ofte promenerer her.
Bygget 1989-1991
Lystbådehavnens historie begyndte med udbygningen af trafikhavnen i Århus i årene 1981-1983. Byens fjerde lystbådehavn kom til at ligger syd for og uden for Århus Trafikhavns område ved Tangkrogen. Fritids- og kulturforvaltningen ejer lystbådehavnens areal, men Marselisborg Lystbådehavn ejes selvstændigt af medlemmerne. Den blev opført i årene 1989-91. Efter forskellige udvidelser er der i dag 450 pladser.
Svær fødsel
Lystbådehavnen havde en svær fødsel, for det gik langsomt med salget af bådpladser. I løbet af sommeren 1987 var der kun solgt 5 pladser, og byggeriet måtte først sættes i gang, når 80 % af kapitalunderlaget var til stede, og det var svært at sælge et halvfærdigt projekt. I første omgang skulle der være plads til 90 både.
Bygmesteren Flemming Thomsen fra byggefirmaet Dansk Firma Center kaldte projektet “mit hidtil største sponsorat til Århus by”, før byrådet lempede lidt på udlejningsbetingelserne. Havnens ”fødselshistorie” indtil 1991 kan læses på dens hjemmeside.
Præmieret 1991
Århus Kommune præmierede i 1991 arkitektfirmaet Poulsen og Therkildsen ApS for den harmoniske og funktionelle disponering af såvel havn som by. Det er lykkedes at skabe en by med rumdannelser og funktioner i miljøet.
Afdæmpede farver
Bygningerne er fortrinsvis opført med pudsede underetager og med en facadebeklædning af stålplader på de øverste etager. På enkelte af husene er hele facaden pudset. Bortset fra tårnets tag af stål er alle andre tage 45° og listetækket med sort tagpap. Alle vinduer og døre er hvidmalet træ, ligesom altaner, terrasser m.v. er holdt i hvidt. Husenes pudsede facadedele varierer mellem flere douce farver.
Aktivt miljø
Det aktive havnemiljø og de mange fortovsrestauranter, som rettelig burde kaldes bolværksrestauranter i det bilfri område, gør havnen til et populært udflugtsmål for århusianerne om sommeren. Havnens faste brugere ønsker dog mere liv på havnen om vinteren. Mere liv betyder mindre hærværk og færre tyverier fra bådene.
Forretninger og foreninger
Havnen har en del forretninger, der beskæftiger sig med vandsportsaktiviteter, men huser også erhvervskontorer og flere foreninger, bl.a. Søspejderne, Århus Vandski Klub og ikke færre end tre sejlerskoler.
Havnehotel
Lystbådehavnen fik i 2002 et smukt beliggende selvbetjeningshotel med 26 værelser. Herfra er der udsigt over Århusbugten til Mols, Tunø og Samsø samt til Strandvejen og Marselisborgskovene. Hotellet giver havnen et hyggeligt lillebypræg.
Husbåde
Trafikhavnen i Århus siger nej tak, når folk henvender sig for at få lov til at anbringe en husbåd ved en af kajerne. Århus Havn er en arbejdsplads og trafikhavn, men både i Marselisborg Lystbådehavn og i Træskibshavnen nord for Århus Havn findes der folk, der bor i noget, der ligner husbåde.
Udvidelsen 2008/2009
Marselisborg Lystbådehavn ombyggede i 2008/09 den vestlige del af havnen, hvilket skabte 50 nye bådpladser, hvoraf en del er reserveret til store både.
Læs mere
Ventelister
Der er lange ventelister på bådpladser i hele Århusområdet, især fordi folk anskaffer større både.
Indskud, depositum og afgifter
I nogle private lystbådehavne er indskud og depositum af begrænset karakter. Nogle få af dem praktiserer – ligesom hovedparten af de kommunale – kun opkrævning af en årlig afgift. I andre private havne må bådejeren desuden regne med at skulle købe retten til en plads, og det kan godt være et anseeligt beløb.
Marselisborg Lystbådehavn i Århus rager op som et fyrtårn i den sammenhæng. Her skal man (2011) beregne en udgift på omkring 89.000 kroner det første år, man sætter sin båd i vandet ved Tangkrogen.
I Marselisborg Lystbådehavn køber man retten til en plads for 86.400 kroner til en båd på 10×3 meter. Til gengæld for den anseelige udgift det første år er den fremtidige årlige afgift på ca. 3.000 kroner til at have med at gøre. Priserne regnes ud per kvadratmeter, båden fylder op i havnebassinet, hvilket er normal praksis.